4th of July med ”danskerne”

Amerika har i mine øjne altid været et mulighedernes land, men samtidig også et sted for de kendte, de smukke, de fede og de glamourøse – og ikke ret meget andet end det! Og det var med den indstilling jeg og en veninde første gang besøgte landet.

Men aldrig i mit liv har jeg taget mere fejl. Det første indtryk er ganske sikkert blevet forstærket af at forventningerne var skruet helt i bund – vi havde jo set hvad der var at se gennem diverse tv-serier osv. – men der skal slet ikke herske tvivl om at for mig, rummer USA så meget mere end hvad Hollywood kan tilbyde, ikke kun med hensyn til naturen, men så absolut også i forbindelse med de mennesker man møder på sin vej.

Vi var en smut derovre i sommers, for at opleve nogle af de ting vi ikke fik set første gang vi var der, og for at genopleve andre, som man simpelthen ikke kan få nok af. Jeg er så heldig at have familie på østkysten og selvom vi kun er fjernt beslægtede, åbner de deres hus og hjerter for os – uden at stille spørgsmål. Og det er da også vores korte tid hos dem, jeg her vil dele med andre, fordi det har været en så anderledes og fantastisk oplevelse, jeg kun kan håbe på, andre også vil opleve en dag!

Vi var så heldige at få det til at passe med at vores besøg hos familien faldt oveni den årlige 4th of July-picnic for ”danskerne” i området. Det var dog ikke mange af dem, der talte dansk endnu, men de nød meget at have nogle ”rigtige” danskere til at fortælle om, hvordan det står til herhjemme. Vejret var virkelig fantastisk og hele denne barbecue-event blev selvfølgelig holdt i den flotte park i byen, hvor kun dem af dansk oprindelse var inviterede. Store borde med rød/hvid dug var stillet op og der var gang i de store grills, så det var bare at tage for sig af retterne. Alle havde medbragt noget tilbehør, hvad enten det var til hovedretten eller til desserten og det blev alt sammen revet væk. Hele området duftede fra grillene og det summede af snak mellem de fremmødte. Der var mange, der var kommet kørende langvejsfra for at deltage, for selvom de var flyttet fra området, var det en så dejlig tradition at de blev ved med at komme tilbage. Samtidig mødtes naboer og der var rig mulighed for at få catchet up – og vi blev introduceret til dem alle. For at føje lidt højtidelighed til det hele vejede dannebrog side om side med union jack i baggrunden og de skinnende pickup-trucks holdt side om side i skyggen under træerne.

Det var en helt unik eftermiddag med bingospil, god mad og en afslappet, hyggelig stemning. Men den sluttede ikke her, for vi kørte med familien til en gade, der var blevet afspærret, hvor et rockband, der normalt optrådte i Las Vegas, var hjemme for at fejre frihedsdagen med vennerne. Og det betød selvfølgelig en privat performance for gaden. Folk havde klapstole og øl med i massevis og så var det bare at finde sig til rette og være med. Også her blev der stegt bøffer og spyd til fingermad – og med den høje musik, blev der næsten dømt festivalsstemning for hele dagen. Alle var i godt humør, og selvom de må have glemt alt om os kort tid efter, var der mange, der spurgte ind til hvor vi kom fra og hvordan vores dag havde været indtil nu. Og alle steder vi kom frem blev vi budt på øl og drinks, for ”danskerne, de ved hvordan man drikker” – så vi måtte jo kunne holde til hvad som helst. Meget morsomt.

Denne helt fantastiske aften sluttede af til en privat komsammen, hvor folk i alle aldre fejrede dagen med maner – og selvfølgelig med fyrværkeri i massevis. Den mærkelige regel med at fyrværkeriet ikke må komme for højt op før det springer, blev tydeligvis ikke overholdt, for ”der er sku ingen, der skal afholde os fra at fejre denne dag!” – så måtte det give de bøder, det nu måtte give.

Alt i alt var den en utrolig lang og begivenhedsrig dag, der var fyldt med så meget nyt og interessant og som samtidig gav os et rigtig godt indblik i hvordan amerikanerne fejrer deres nationale dage. Forhåbentlig kommer vi til også at opleve Thanksgiving og nogle af de andre, og for alle andre, der endnu ikke har været i USA, håber jeg virkelig, at de får mulighed for det på et tidspunkt. Det er helt uforglemmeligt.

Hilsen

Julie