San Fantastisk
Vores tur til staterne startede som en joke en torsdag aften, hvor vi var samlet til noget fødselsdag. Joken gik på at Jesper, der havde fødselsdag, skulle en tur i Alcatraz fængsel grundet de mange dumme ting han havde lavet i løbet af det sidste år. Snakken gik og interessen for egentlig at komme til se Alcatraz voksede, der blev søgt på nettet om historien bag og inden aften var slut, var der bestilt flybilletter til turen den kommende sommerferie. Den 2. juli tog vi af sted og efter en lang flytur, kom vi endelig til San Francisco. Vi landede om eftermiddagen og aftenen blev brugt til at finde vej til hotellet, The Powell Hotel, og få noget mad der bare var lidt mere spændende end flymad. Maden blev indtaget i hotellets restaurant og bestod af en lækker T-bone steak med bagt kartoffel og cream fraiche eller de klassiske pomfritter, som det skulle vise sig at man kan få serveret til alt der over. Tidlig den næste morgen var vi med sporvogn ned til færgen for at sejle ud til Alcatraz. En lækker sejltur, hvor vejret var helt perfekt. Ude på selve øen fik vi udleveret en audio, en lydradio hvor der var indtalt en guidet tur rundt. Denne guidet tur var utrolig godt lavet med lydeffekt og interviews med tidligere indsatte og ansatte, ikke at forveksle dem med hinanden… Sidst på eftermiddagen vente vi hjem igen, og var alle enige om det var et spændende museum. Vi kan bestemt kun anbefale andre der tager en tur til San Francisco at tage ud og se det. Om aften blev maden igen indtaget på restauranten på vores hotel. De efter følgende dage blev brugt til at se andre forskellige seværdigheder i byen, bl.a the Golden Gate Bridge inde vi tog hjem efter en super dejlig tur med en masse oplevelser og kører turer i sporvognene.
Hilsen Einar