







Chicago 2009
I sommerferien 2009 var vi på ferie i Chicago. Vi har familie i USA og tager derfor derover hvert år, så vi kender efterhånden de gode restauranter og hvilke steder der er sjove at besøge.
Navy Pier
En af de første dage tog vi til Navy Pier. Det er en mole hvor der er en masse små butikker, nogle forlystelser, sjove spejle (billede) og nogle steder man kan spise. Når man engang bliver sulten, ville jeg foreslå at finde stedet som hedder twisted lizard, for de laver de bedste quesadillas med kylling jeg nogensinde har smagt.
Downtown Chicago
De har også en rigtig flot by med forskellige ting at se fx Buchingham Fountain (billede), The Bean (billede), the water tower og så kan man gå the magnifisent mile.
Når man bliver sulten inde i byen, ville jeg foreslå at tage på the Rainforest café (billede), det er rigtig sjovt for man sidder nærmest inde i en regnskov omringet af dyr.
Chinatown
De har også Chinatown, den er ikke så stor og imponerende som andre, men det er hyggeligt at gå at kigge i nogle af de mange butikker.
Når man er i Chinatown skal man selvfølgelig spise på en kinesisk restaurant (der er heller ikke så mange andre muligheder). Mit råd er at kigge lidt rundt og se hvilken en ser indbydende ud.
Willis Tower
Willis tower var verdens højste bygning fra 1973 til 1998, den er 447 m og har 108 etager. Man kan tage op til 104 etage og det er rigtig højt oppe kan jeg godt fortælle jer! Man kan gå ud i nogle små plastikrum så man rent faktisk er på ingenting føler man. Det er meget skræmmende. (billede)
Der er også en rigtig flot udsigt både om dagen og om aftenen. (billede
Brookfield Zoo
Der er en zoo inde i Chicago (Lincon Park Zoo) og så en lidt udenfor (Brookfield Zoo). Jeg synes Brookfield Zoo er den bedste, men Lincon Park Zoo er gratis at komme ind i. Jeg har været i Brookfield Zoo rigtig mange gange, og det, der nok er det bedste, og det, som er mest imponerende, er deres abehus. De har rigtig mange dyr, og man kan bruge mange timer derude. Hvis man trænger til en snack, sælger de nogle sjove is som hedder Dippin'Dots Ice Cream.
Jeg håber der er nogen som kan bruge mine råd.
Venlig hilsen
Marianne
Website: Midt Marketing