header-stars

Chicago Millers Pub

header-stars

Kære Bones

Vi var i Chicago i sommers, en dejlig by, som vi varmt kan anbefale at besøge. Den er nem at finde rundt i, der er mange tilbud om aktiviteter og shopping, og det er trygt og rart atfærdes, hvis man bare tænker sig om, og udviser almindeligforsigtighed og fornuft. Vi har været i flere andre storbyer i USA, men ingen slår efter vores mening Chicago. Vi fandt ved voressidste besøg det ultimative spisested, når man gerne vil spise spareribs. Det drejer sig om Millers Pub, 134 South Wabash Avenue, Chicago. Det ligger lige midt i centrum, nær Milleneum Park. Stedet har sin egen hjemmeside på www.millerspub.com. Vi endte med at spise der flere gange, fordi vi bare fik de bedste ben, vi havde smagt nogensinde. Betjeningen var venligog med humor, og der var et varieret spisekort, hvis man ikke er til ben. Man kunne rimelig nemt få bord, og man kunne vente ved baren med en drink, til et bord blev ledigt. Har man mulighed for det, kan vi iøvrigt anbefale at se en baseball-kamp med et af byens hjemmehold-det er en kæmpeoplevelse, som du kun kan få i USA.

Med venlig hilsen

Dyveke

Odense

Website: Midt Marketing