header-stars

Crater Lake Oregon

header-stars

Hej Bones

 

Jeg vil lige komme med en lille beretning om vores tur til Crater Lake. Det er et så smukt område som alle, der er i nærheden, bør tage forbi for at se.

 

Crater Lake ligger i det sydlige Oregon og vist nok USA´s dybeste sø. Søen bliver forsynet med vand fra de store mængder nedbør, der kommer hvert år, og vandet i Crater Lake anses for at være noget af det reneste i verdenen, og det er også derfor vandet har den blå farve, som man ser på billederne.

Vi ankom sidst på eftermiddagen juni 2004, og fik lavet mad og slappet lidt af om aftenen. Næste dags morgen stod vi op og begyndte vores 53 km lange køretur rundt om søen. Vejen rundt om Crater Lake er snoet og meget bakket, så det var en udfordring. Rundt om søen er der indlagt udkigsposter med de mest fantastiske udsigter ud over søen. Det er svært at beskrive nærmere i tekst, så billederne må tale for sig selv.

Om aftenen deltog vi i en ranger walk til toppen af Watchman Peak, hvor vi så solen gå ned over Cascade bjergkæden. Det var så smukt og en virkelig god afslutning på en dagen ved Crater Lake. Det er koldt på toppen, når solen er forsvundet i horisonten, så til alle jer, der bliver inspireret til at tage samme tur, vil jeg anbefale at tage trøjer med på toppen.

Næste dag forlod vi Crater Lake og kørte videre sydpå ind i Californien. Vi endte i en meget lille by, McCloud, som ligger ved foden af Mt. Shasta. Her sov vi en enkelt nat på vores vej mod kysten.

Turen ud mod kysten var en tur på 368 km, men det tog os det meste af en hel dag at nå vores mål. Vi havde ikke lige taget med i vores beregninger at vi lige skulle over en bjergkæde. Turen var snoet og vi kørte noget op og ned. Der er vist godt grund til at være bekymret for ens bremser til tider. Vejret har været med os i rigtig lang tid - dejlig varme solrige dage. Men det var slut, da vi nåede over bjergkæden. Heldigvis skulle vi kun være der få dage før turen igen gik mod lille Danmark igen.

 

Håber der er nogle som kan blive inspireret til at besøge Crater Lake, det er bestemt turen værd. Jeg har vedhæftet nogle billeder fra vores tur, hvor man rigtig kan se, hvor flot der er.

Hilsen Astrid