header-stars

Denver to Denver 6 stater

header-stars

USA 12. - 30. AUGUST 2008

"Så vil jeg med..." - en hurtig, lystbetonet indskydelse og starten på planer om turen "Denver to Denver".Inden denne tur blev virkelighed, har det været et møjsomt "arbejde". Mange timers lystig og begejstret snak "hva vil du...DET ska vi... okay, hvis du syntes" og en rute blev udfærdiget. Så blev der erhvervet kørekort og motorcykel som en del af forberedelse og selvfølgelig en nødvendighed, eftersom man IKKE sidder bagpå, men kører sin egen HARLEY. Den 12. august er bror og søs klar til en tur der strækker sig over ca. 4000 km gennem 6 stater.
13. AUGUST DENVER(CO) - WINDSOR(CO) 86,3 MILES
Så sker det - får udleveret de lejede motorcykler. Hjemmefra blev det meddelt at min "sportster" ikke var mulig at leje (udlejet). Det har jo naturlig nok bekymret mig EN DEL eftersom det så betød en noget større og tungere model. MEN man har lov at ønske så kraftigt..... så der stod den - en orange/sort sportster-nightster 1200 og Tommys sorte Road King. Men snart ku man ikke undgå at bemærke at vi kørte med høje bjerge på vores venstre side "Rocky Mountains" Et par pauser og snart var vi i Windsor og fandt straks et "super 8" motel.
14. AUGUST WINDSOR(CO) - LUSK(WY) 218 MILES
Denne uspolerede og uforanderlige natur gør indtryk. At køre gennem prærien med let kuperet græsvidder så langt øjet rækker. Man ser for sig de hvide emigranter med deres heltevogne, søgende efter guld og lykke. Vejrudsigten siger regn og thunderstorms. Håbede at køre udenom, men nej. Nåede knap at få regntøj på inden en kæmpe byge var over os. Gudskelov kørte vi ud af regnen ret hurtigt igen. Man ku nærmest se i det fjerne at
Fundet et Best Western motel i Lusk - sådan en drive-in motel med direkte adgang til værelset. Syns altså det er vildt luksus at vi sådan bor på motel inkl. morgenmad!!
15. AUGUST LUSK(WY) - KEYSTONE/BLASK HILLS(SD) 157 MILES
Startede tidligt ud med øde sletter og lige ud så langt øjet rækkede. Langsomt forandrede naturen sig og blev gradvist mere bakket - vejene drejede og klipper sprang frem. Pludselig var vi som i en hel anden verden - Black Hills. Vejene snoede sig gennem de store skove - snart kørte vi i dalen, snart højt oppe med udsigt ned over klipperne. Hårnålesving op og ned, endog en spiral (pigtail) der førte os rundt og rundt. Bisonokser, dådyr, store fugle(??) er overalt!! Vi er landet i Keystone midt i Black Hills - en ægte cowboy by, som vist lever mest af turister. Fra vores motel har vi udsigt til Rushmore Mountain - de 4 præsidenthoveder hugget ud i klipperne George Wassinton(1) Thomas Jefferson(3) Abraham Lincoln(13) Theodore Roosevelt(26).
16. AUGUST KEYSTONE - BLACK HILLS (SD) 60,3 MILES
Har kørt rundt i hele Black Hills området på Tommys mc og mig bagpå. En anden stor rytter Crazy Horse, er den legendariske indianerhøvding. Som et modstykke til de fire præsidenthoveder startede indianerne på verdens største skulptur af Crazy Horse på sin hest. Den er KÆMPE og så er det endda kun ansigtet der er færdigt efter 50 års arbejde. Hans næse er 17 meter lang !!!!!! Roosevelts er kun 6....Kørte rundt i den skønne natur og man forstår hvorfor "Danser med ulve" og "det lille hus på prærien" er optaget netop her.
17. AUGUST KEYSTONE(SD) - SHERIDAN(WY) 322 MILES
Sturgis - stedet for verdens største motorcykel-rally/træf. Gaderne lå tomme, men for blot 1 uge siden var her liv og glade dage og hen ved 300.000 motorcykler.
Vi kører mod vest og ind i Wyoming, har vi været omkring Devils Tower og byen Deadwood. Deadwood er en rigtig guldmineby med cowboys og mange dueller er sikkert blevet udkæmpet i denne by. Nu er vi så landet på Comfort Inn i Sheridan.
18. AUGUST SHERIDAN(WY) - BILLINGS(MT) 147 MILES
Har været 'hos' Little Big Horn. Det var her General Coster og hans mænd godt og grundigt fik én på lampen og sikkert også skalperet af Sitting bull og hans krigere. Til stedet hører et museum hvor mange af våbnene og beklædningsdele fra slaget findes og selvfølgelig historien bag og omkring slaget.
19. AUGUST BILLLINGS(MT) - COOKE CITY(MT) 205,3 MILES
Rocky Mountains ,disse kæmpe bjerge er fascinerende. Vejene snor sig i hårnålesving og hastigheden er lav - det går bare op og op og op. Flere steder må vi holde ind og nyde denne storslået udsigt. Havde et mål der hed Cooke City og det har vi nået. En lille bjergby som virker uberørt af de turister, der trods alt må være mange af i løbet af sommeren. Dette er nemlig én af indgangsvejene til Yellowstone Nationalpark.
En rigtig hyggelig by og et godt udgangspunkt/indgangspunkt til Yellowstone.
20. AUGUST COOKE CITY(MT) - JACKSON(WY) 129,4 MILES
Tog tidligt fra Cooke City mod Yellowstone Nationalpark Der er mange mange smukke ting at se. Bare det at køre gennem parken er i sig selv turen værd. Vi har set vandfald, sydende og boblende gejsere OG selvfølgelig mange dyr. Vigtigst af alt så vi ikke mindre end 3 bjørne der roligt gik i vejkanten. Tog fra Yellowstone Nationalpark med en mættet naturoplevelse af de store. Jackson er en rigtig cowboy og western-by (endnu én).
21. AUGUST JACKSON(WY) - LOGAN(UT) 193 MILES
Turen er I dag gået fra Wyoming, gennem et hjørne af Idaho og til Utah - helt nøjagtig Logan. Startede og sluttede med at køre i bjergene. Derimellem har vi kørt langs Bear Lake - en helt fantastisk smuk turkisfarvet sø.
22. AUGUST LOGAN(UT) - SALT LAKE CITY(UT) 115 MILES
Kørte ind i Salt Lake City fra nord og fik et syn af selve salt lake. Store kontorbygninger - en meget ren og pæn by og stor kontrast til de cowboy og indianerbyer vi tidligere har oplevet. Midt i byen ligger Temble Square - mormonernes hellige kirke. Salt Lake City er hovedsæde for mormonerne.
23. AUGUST SALT LAKE CITY(UT) - MOAB(UT) 240 MILES
Det meste af vejen har gået ligeud, så de 240 miles har ikke føltes så langt.
Nu er vi så i Moab - en by med mulighed for aktiviteter af enhver slags. Hiking - bjergbestigning og klatring. Jeep-ture, atv-ture og riverrafting. Og selvfølgelig ska vi riverrafte...Hele byen er omgivet af storslået natur. Røde bjerge skyder op i alle mulige former og størrelser. Til aften kørte vi op (meget op) til Archers Park som ligger oppe i disse røde bjerge.
24. AUGUST MOAB(UT) 50 MILES
0800 og klar til riverrafting. I en gammel skolebus blev vi, 3 gummibåde og 28 andre eventyrere kørt 30 miles op ad Colorado River. Blev læsset i bådene og startede rolig ned ad floden brusende. På hele turen, ca. 20 miles, kom der 3-4 steder hvor det gav lidt sug i maven. Fik badet og flød med strømmen i høj fart - en vild oplevelse.
Ikke tilfældigt at mange filminstruktører har valgt dette område til indspilning af bl.a. Indiana Jones - Thelma & Louise - Mission Impossible.
25. AUGUST MOAB(UT) - EAGLE(CO) 231 MILES
Har forladt de røde bjerge og langsomt forvandlede landskabet sig til græsklædte bakker I grøn/gule nuancer. En meget stille og rolig tur og ikke for varmt. Har bare en enkelt overnatning inden vi når til Denver.
26. AUGUST EAGLE(CO) - DENVER(CO) 153,3 MILES