








The Everglades og shopping i Fort Lauderdale.
I sommers var min kone og jeg på ferie i Caribien. På vej hjem fløj vi over Miami. Vi havde valgt at tage nogle dage i Miami, for hvem ved hvornår vi kommer forbi igen. Da vi lige havde brugt tre uger i Caribien var det ikke stranden der trak. Derfor valgte vi at bruge dagene på nogle af alle de andre oplevelser der er mulighed for i og omkring Miami. Jeg vil fortælle om vores tur ud i The Everglades og Fort Lauderdale.
The Everglades er en naturpark der ligger i det sydlige Florida, og den består hovedsagelig af store sumpområder. Vi valgte at leje en bil og køre op nord for Miami til et sted kaldet Sawgrass Recreation Park (http://www.evergladestours.com/). Det tager cirka et par timer at køre fra Miami derop, og det rimelig nemt at finde vej.
I Sawgrass Recreation Park var der mulighed for at mulighed for at komme med en ”swamp boat” ud og sejle. Det er fladbundede både som har en stor propel bagpå. Det er en stor oplevelse at sejle igennem sivene i sumpområdet med fuld fart. Derudover var vi så heldige, at vi så flere alligatorer der svømmede rundt ude i naturen. En enkelt var meget interesseret og kom helt op på siden af båden. Det var en stor oplevelse at se et vildt rovdyr så tæt på i virkeligheden. Bådens fører viste sig også at fungere som guide og han fortalte under turen blandt andet om The Everglades historie, men også om hans oplevelser med en alligator en nat han var ude og fiske. Han var virkelighedens Crocodile Dundee.
Efter bådturen var der også mulighed for at gå en tur i en lille zoologisk have med krokodiller og alligatorer, hvor der også er mulighed for at holde en lille alligator. Samlet vil jeg sige det er en rigtig god oplevelse at tage ud og se The Everglades. Det giver mulighed for at se en anden og anderledes del af USA en storbyen Miami.
Da vi havde været ude og se The Everglades kørte vi ind til byen Fort Lauderdale. Her havde vi hørt om en kæmpe storcenter med outlet varer. Og når nogle i USA siger noget er kæmpestort, så er det virkelig kæmpestort. Jeg har aldrig set et så stort center. Vi var der og gik rundt i over 3 timer, og vi fik ikke set hele centret. Senere har jeg læst mig til at det er verdens største shopping center med outlet varer. Flere steder i centret var der lavet store torve, hvor man kunne få noget mad og spise. Hele vejen rundt om torvet var der forskellige fastfood-kæder. Der har vel været omkring 15-20 forskellige slags. Så kunne hver person vælge det fastfood der passe til en, og man kunne spise maden sammen ved et bord på torvet. Only in America.
Jeg kan anbefale at køre en tur nord for Miami hvis man har nogle dage i byen. Vi havde en fantastisk dag, hvor vi både fik set noget af USA’s storslåede natur, og noget af det mest amerikaniserede man kan forestille sig, nemlig et kæmpe shopping mall.
Med venlig hilsen
Ove
Website: Midt Marketing