Fra LA til SF
Nu skulle turen endelig gå til USA, og det eftersigende dejlige milde og varme vejr i Californien. Denne forventning blev dog straks vendt til skuffelse, da vi når frem til LA, til 17 grader og blæsevejr. Vejret ændrede sig i midlertidig ikke meget, da turen dagen efter ankomst går til Universal Studies. Alt skulle prøves, også spøgelseshuset. Aldrig har jeg prøvet noget værre i mit liv. Min søster og jeg bevægede os igennem, fulde af skræk, og ønskede mest af alt at det snart var færdigt. Lig skulle skubbes til side, Chucky grinede og Frankenstein gjorde mig så bange jeg stødte mod muren og fik et blåt mærke. Huset var uendeligt, og tæt på slut, så vi et plastikforhæng, manden fra motorsavsmassakren, og her ville vi ikke gå videre. Heldigvis, gik en hjælpsom amerikaner bag os, som beroligede os. Vi slap da også levende igennem, og så var det tid til en cigaret oven på adrenalinsuset. Her blev jeg overrasket over hvor stram en rygepolitik Californien kører, der var ikke mange steder det var tilladt. Heldigvis var der altid en amerikaner der var klar på en sludder, når man endelig fandt et hjørne man måtte ryge i. Og trods det dårligere vejr, havde min søster alligevel fået erhvervet sig en ret så rød næse.
Turen gik derefter gennem ørkenen, og vejret blev her endelig varmere, og mere end det. Death valley hvor der var over 50 grader, var det svært at trække vejret, og solbadning, fandt jeg ud af, dehydrere en i løbet af ti minutters tid. Men så var det godt, man kunne nyde en pizza med masser af ost om aftenen, til 30 dollars! Ørkenpriser. Aircondition var uundværligt, og det fnadtes heldigvis også overalt, så meget, at min mor efter kun et par dage, måtte hoste og snotte sig gennem resten af ferien. Turen gik efter Death valley videre gennem ørkenen og toiletter var der ikke mange af, og tisses skulle der. Så bag en sten blev jeg sat, og det eneste der var i mit hoved var tanken om den kæmpe bøde hvis jeg blev taget. Udsigtsposten i form af min far, overså faren, og pludselig kom to turister gående forbi, grinende. Da vi kørte videre fandt vi et toilet få hundrede meter fremme.
Las Vegas var næste stop, og her skulle der vades rundt i hele byen, et fantastisk syn af kæmpe bygninger og overdrevne spring vand, lys der blinkede og mennesker i massevis. Selvom man var badet i sved under kunststofkjolen, skulle det hele ses, også voksmuseumet, og her nåede jeg enddog at blive gift med George Clooney. Efter Las Vegas skulle vi selvfølgelig aflægge nationalparken Zion et besøg. Og hvor var det fantastisk at se et så frodigt sted midt i en ørken. Der skulle selvfølgelig også vandres en lille tur, i det smukke landskab. Min far og jeg satte i gang på den korteste rute vi kunne finde, få kilometer af en sti, og jeg førte fint an, ad stien. Pludselig var der ikke længere nogen sti, og vi fandt ud af stien jeg havde fulgt var en dyresti. Så det var igennem en kilometer af knæhøjt græs, med en pind foran os, til at skræmme klapperslanger væk med. Men vi nåede tilbage i god behold, med mudrede ben, efter at have krydset en flod, vi havde dog heldigvis ikke mødt en klapperslange, men mange hjorte.
San Francisco var sidste stop på turen. Aldrig har jeg været i en hyggeligere by, trods de mange bakker, man måtte kæmpe sig op og ned af, hvis man ville gå en tur i byen, var det det hele værd. Især i San Fracisco fandt jeg ud af, at amerikanere går meget op i at man hilser. Da vi kom ind i en bogbutik, og min søster og jeg ikke fik sagt hej højt nok, overhørte min far manden i butikken undre sig over, hvad vi var for nogen ikke at sige hej og hilse. Som havde han aldrig oplevet det før. Det værste ved San francisco var den evige smag af klor i al cola, grundet isterninger, der var lavet af vand med klor.
Turen var i det hele taget fantastisk. Det var utroligt at mærke temperaturforskellen på kysten og ørkenen. Ørkenen var noget af det mest specielle, anderledes og fantastiske. Bare følelsen af varmen og det at der kun var det samme landskab så langt øjet rakte. Det var også dejligt at mærke gæstfriheden hos amerikaneren, de var altid klar på en snak, eller på at hjælpe en. Også maden var noget for sig selv, og jeg personligt tog 5 kilo på, på bare tre uger.
Venlig hilsen Sarah