header-stars

Las Vegas - Grand Canyon

header-stars

Her i Juni var min kæreste og jeg en tur i Las Vegas hvilket er en helt fantastisk by!. Las Vegas er alt hvad vi havde drømt om – og mere til. Her er der intet som ikke er muligt.

Da vi ankom til vores hotel, Mirage, sent om aftenen var vi meget trætte og ville bare op og sove så vi kunne være friske til en efterfølgende dag. Vi fik nøglen og gik mod vores værelse, desværre var de gæster der boede der før os ikke checket ud, så vi måtte ned i lobbyen igen. Vi fik selvfølgelig en stor undskyldning og fik en gratis opgradering af værelset. Det resulterede i at vi fik et super lækkert værelse med privat elevator, lounge og spa!!

De første par dage brugte vi på at se de fleste hoteller. Vi syntes at de var mest interessante ude fra, da de fleste hoteller ligner hinanden når man kommer ind. Der er dog få undtagelser så som The Venetian, som har gondoler indendørs som man kan blive sejlet rundt i, men en ’italiener’ synger serenader. Hver hotel har sit eget tema og alle hoteller er gået ’all-in’ for at få de besøgende til at føle at de rent faktisk befinder sig i Egypten, Italien, New York eller på et Middelalder slot.

Vi boede jo selv på Mirage hvor temaet var lidt jungleagtigt. Der var en vulkan som gik i udbrud seks gange hver aften, en stor park med tigere og et super lækkert pool område med vandfald.

Den tredje dag lejede vi en bil og kørte ud for at finde Grand Canyon. Det var super hyggeligt selv at køre i stedet for at tage en af de mange turist busser som også kører derud, og vi troede også at det ville være billigere – men vi tog fejl. Da vi ankom til South Rim kunne vi pludselig ikke køre længere. Vi blev henvist til en parkeringsplads og skulle så fortsætte til fods ind i noget som lignede nogle hvide siloer. Det viser sig så, at det er Hualapai indianer territorium og vi skal derfor betale for at komme med en bus ud til Skywalk’en (som selvfølgelig også kostede penge). Det var en stor oplevelse at se Grand Canyon, det er meget storslået. Efter Sky Walk’en blev vi kørt til andet udsigts punkt hvor udsigten var endnu mere fantastisk og vi kunne se Colorado flodens mudrede vand løbe mange mange meter længere nede. På vej tilbage til Las Vegas var vi også en tur forbi Hoover Dam og Lake Mead, som er den største menneskeskabte sø i verden. Det var virkelig også et imponerende syn!

Den fjerde dag skulle vi spille lidt – vi var jo i Vegas! Vi satte os ved rouletten og begyndte at satse. Det gik godt, vi vandt nogle hundrede dollars, så vi var glade. Om aftenen tog vi ind og så et Cirque du Soleil show. Det hed ’Love’ og var lavet omkring Beatles sange. Salen var lavet på en sådan måde at alle kunne se rigtig godt og man var ikke ret langt fra scenen. Dagen efter var vores tid i Vegas slut, men jeg vil klart anbefale andre at tage en tur der til hvis muligheden byder sig. Jeg skal hvert fald tilbage igen!

Mvh

Rikke Kristensen