header-stars

MC Californien

header-stars

Hermed vores fantastiske oplevelse rundt på motorcykel i Californien!

Den 9. juli 2009 rejste vores datter Camilla og hendes kæreste Esben til USA, nærmere bestemt Minneapolis. Herfra skulle de starte på deres livs eventyr - et halvt år rundt i USA på motorcykel. Hjemmefra havde de meldt sig ind i en verdensomspændende motorcykel klub, der hedder ADV Riders. Via denne klub, var de kommet i kontakt med Gregg som boede i Minneapolis området. Han hjalp dem med at få købt 2 motorcykler, så de kunne starte deres tur! Hjemmefra havde de oprettet en hjemmeside, hvor de lagde billeder og rejsebeskrivelse ind minimum en gang om ugen! Vi fulgte med i alt hvad de oplevede via hjemmesiden og syntes det var fantastisk spændende. Vi kører begge motorcykel og da vores datter spurgte os flere gange, om vi ikke havde lyst til at komme over og følges med dem! Efter lidt betænkningstid besluttede vi os for at takke ja!

Vi rejste den 15. oktober og skulle mødes med dem i San Francisco. Gennem ADV Riders havde Camilla og Esben fået tilbudt overnatning både til dem og os hos Heidi og Michael. De boede lidt uden for San Francisco i Oakland. Herfra skulle vores tur starte. Vi havde lejet 2 BMW offroadere, som blev leveret på adressen klar til afgang.

Først kørte vi mod Nappa Valley. Camilla og Esben havde bestemt, at vi skulle have rigtigt burgere til frokost og det fik vi ved Taylers Refresher. Videre gik det forbi Old Faithfull Geyser. Hen mod aften holdte vi ind på en tankstation, for at finde ud af, hvor vi skulle slå teltene op for vores første overnatning. Vi bliver straks kontaktet af en mand, som spørger om vi skal til BMW træf? Det viser sig, at der er BMW træf 4 miles derfra og vi beslutter os for at køre dertil. Vi bliver godt modtaget og inviteret på aftensmad og hygge. De har aldrig før haft besøg fra Danmark, så det er noget helt særligt for dem.

Næste dag tager vi afsked med North California MC Club og kører mod Nevada City, som er en gammel guldgraverby. En meget spændende by at gå rundt i. Herfra går turen ned ad 49'eren - desværre regnede det lidt den dag - men en fantastisk flot tur! Til frokost stoppede vi op ved en lille lokal restaurant for at få varmen og noget at spise. Til aften slog vi teltene op ved en fantastisk flot sø i nærheden af El Portal og lavede bål.

Næste dag går turen videre til Yosemite National Park. Vi bruger 2 dage i Yosemite. Her ser vi flere vandfald og vi ser den første bjørn. Ved Glacir Point ser også en lille bjørneunge! Herfra kører vi mod Sequia. Vi kører ad små snoede veje og vi har aldrig kørt så mange gode sving i hele vores liv - det var fantastisk! Sidst på dagen kører i ad små grusvejen gennem en stor skov. Der skulle være en teltplads et eller andet sted ude i ingenting og det var der. Vi kom forbi 2 bjørnejægere, der havde slået lejr. De anbefalede os at køre ca. 1 miles længere, her skulle være en lille lysning, hvor vi kunne slå teltene op! Vi fandt pladsen som var et dejligt sted - men uden bord og bænk, vand og toilet. Der var kun en lille bålplads! Vi tænkte - skal vi virkelig sove her? Vi startede med at samle brænde og fik gang i bålet! Teltene blev slået op og så skulle vi i gang med aftensmaden: revelsben med bagte kartofler og cookies til dessert!

Så gik turen videre til Kings Canyon med de lodrette klipper. I Sequia så vi kæmpe træer. Det største har en diameter på ca. 13 meter! Her så vi en stor sort bjørn! De næste 2 nætter skulle vi overnatte i et gammelt Firelook Out i nærheden af Bakersfield. Firelook Outet var fra 1939 og lå på toppen af et bjerg 52 trin oppe eller ca. 12 meter oppe! Tidligere brugte man dem til at holde øje med skovbrandene rundt omkring - nu kan mange af dem lejes til overnatninger. For at komme dertil kørte vi 25 miles på små grusveje og de sidste 1,6 miles gik rigtigt stejlt op! Stedet var helt fantastisk og både solned- og opgang var ubeskrivelige.

Esben havde hørt om, at der i nærheden skulle være en Hotspring, så næste dag pakkede vi håndklæderne og kørte afsted. Efter 45 miles nåede vi dertil. Det bliver ikke skiltet, så man skal vide, hvor de ligger - ellers finder man dem ikke! Nogle lokale havde anlagt bassinerne og sørgede for at holde det ved lige. Vi var så heldige at møde dem og høre lidt mere om stedet. Stedet lå så naturskønt lige op ad en flod. Vi havde ikke været i bad i 2-3 dage, så vi nød det virkeligt! Om natten blev det et forfærdeligt vejr. Skyer og vand drev ind over bjerget og vinden var så voldsom, at et vindue blæste op. Vi var faktisk lidt bange og havde svært ved at sove. Vi stod op ved 6 tiden og begyndte at pakke vores ting. Skyerne var så tætte, at vi ikke kunne se ned på jorden. Da det begyndte at lysne tog vi vores MC tøj på og fik firet alt vores bagage ned til motorcyklerne og pakkede. Efter en halv times kørsel var vi kommet ned under skyerne og solen begyndte at skinne. Vi kørte over "prærien" mod Stillehavet. På vejen stoppede vi op i en lille by for at få noget frokost. Helt tilfældigt gik vi ind på Mike og Annies Penny Bar. Stedet var kendt i hele USA. I baren var der brugt mere en 1 mill. pennys til at dekorere med! Til aften nåede vi Stillehavet, hvor vi camperede helt ned til havet.

Så gik det ad Highway 1 mod Santa Cruz. Her var vi 2 dage og var bl.a. i Mysteri Spot - et sted, hvor tyngdeloven er sat ud af kraft! Herfra kørte vi mod San Francisco, hvor vi skulle tilbringe den sidste uge. Hjemme i Odder igen den 7. november med fuldt opladet batterier! Link til Camilla og Esbens hjemmeside, hvor I kan se og læse mere: http://www.touringthestates.blogspot.com/

Hilsen

Birgit & Lars

Website: Midt Marketing