På Tour i Midt/Vest USA
I 2007 gik sommerferien til Canada og USA. Vi skulle først besøge morbror Karsten i Canada, inden vi i lejet camper kørte på tur i Midt/Vest USA. Vi kørte fra Calgary mod Mt. Rushmore i South Dakota. Et ubeskriveligt smukt sted med de 4 præsidenter hugget ud i sten. Efter Mt. Rushmore kørte vi til Crazy Horse, som er amerikanernes måde at være retfærdige på. Når der nu var skåret 4 hvide præsidenter ud i sten, så skulle der selvfølgelig også være en indianer til hest og det blev Crazy Horse. Crazy Horse er ikke færdig endnu og bliver det sikkert heller ikke i vores levetid, men flot, det er den.
Efter Crazy Horse kørte vi forbi Devil Tower - et imponerende syn. En kæmpe klippe der skyder op ude midt i ingenting. Sagnet siger, at klippen rejsede sig for at redde 7 indianerbørn fra en bjørn. Næste stop var imponerende Yellowstone National Park. Her kørte vi rundt i to dag og så fantastisk natur og dyreliv. Vi fik blandt andet besøg af en bisonokse, som valgte at græsse udenfor vores camper. Lidt vildt - og meget imponerende. Efter smukke dage i Yellowstone vendte i næsen hjem mod Canada og flyet tilbage til lille Danmark. Der havde vi brugt 1 uge i Canada og 3 uger i USA.
Maden i USA er en blandet oplevelse. En hotdog er en pølse med brød og ketcheup (og måske sennep) og ikke andet, men derfor følte vores søn sig alligevel fristet til at blive en hotdog. Vores bedste madoplevelser i USA var faktisk at købe kød selv og lave det over bålet på campingpladserne. Deres oksekød er helt fantastisk og billigt. Desuden har de fleste supermarkeder nogle flotte afdelinger med frugt og grøn, så man kan få et rigtig dejlig måltid få ikke så mange penge. Dog kan det varmt anbefales at købe pandekager med sirup til morgenmad - det er mums.
Til sommer går turen igen tilbage til USA, her besøger vi Califonien, Arizona, Nevada og Utah - det glæder vi og meget til.
På gensyn i USA
Fam. Aagaard Ankerstjerne
Website: Midt Marketing