header-stars

Minnesota

header-stars

Kære Bones.

Vi elsker nordamerika – og vi kan godt lide at rejse lidt uden for de almindelige turistveje. Det bragte os i sommeren 2008 til det nordligste Minnesota. Her er rigtig koldt om vinteren, men heldigvis gik vores rejse dertil i juli.

I det nordligste Minnesota har rigtig mange efternavne som Nielson, Pederson og Ostgaard (!). De er nemlig efterkommere af skandinaver, der udvandrede til USA. Tag ind på en af de hyggelige cafeer eller diners og tag en snak med dem – de har en masser af vores gamle traditioner og spisevaner stadig, nogle gange lidt videreudviklet J

Der er meget at fortælle om i det nordlige Minnesota, men vi vil gerne fortælle om en lille og ret ukendt by, der hedder Roseau. Byen er lille og ligger ikke langt fra den canadiske grænse. Her er tempoet stille og roligt, og det bliver man hurtigt fanget af. Beboerne lader tit nøglerne sidde i bilen, når de handler ind! Så man tager det med ro og kan bedre nyde den helt fantastiske natur og dyreliv, der er. Det varer nemlig ikke længe, før man styrer ind i det første rådyr på highwayen.

Vi nød også de mange forskellige spisemuligheder, der var i byen – blandt andet Earls drive-in. Sådan et sted har jeg ofte set i filmene og havde ønsket at opleve i det virkeligheden. Man kører altså bare frem i bilen, blinker med forlygterne. Så kommer der en sød, ung dame hen og tager imod din bestillingen (menuen består af fastfood som burgere osv.). Så lidt efter kommer hun tilbage med en bakke (som passer så den kan hænge fast på vinduet – og voila! Så har du et måltid i bilen. Og maden smagte ikke dårligt…

Vi var heldige, at der var byfest i Roseau, da vi besøgte byen. Udover et lille tivoli osv. som vi har det i Danmark, havde de også noget, der hed ”Demo Derby”.

Det gik ganske enkelt ud på, at de lokale fik fat på en gammel bil, udsmykkede den og derefter havde en konkurrence om, hvem der hurtigst kunne smadre den andens bil – ved at køre ind i hinanden! Vildt så det ud, men det var også meget underholdende. Og som I kan se billedet (i baggrunden), så holdt ambulancen også klar til at hjælpe, hvis det blev nødvendigt.

Der er mange små ukendte, hyggelige byer som Roseau rundt omkring i USA – så det er bare med at køre lidt ud på landet og få de lokale oplevelser!

- Rebekka og Jason