

Kære Bone’s
Så gik turen til New Orleans med hele familien... Vi skulle bo hos nogle venner i deres poolhus og det er jo helt perfekt at kunne stå op og bare gå lige ud i poolen især for ungerne.. At se New Orleans er nok ikke sådan lige det mest eftertragtede turistmål lige ud over The French Quarter men er man til det anderledes så er det New Orleans. Vi var selvfølgelig meget privilegeret fordi vi havde nogle venner som kunne tage os rundt og besøge deres venner.
Et smut til Alabama til Gulf Shore og bo i penthouse lejlighed, det er sagen lige ned til den dejligst hvide sandstrand, et par timer i Florida på flymuseum. Vi var også et par dag hos nogle af deres venner, hvor vi fik fornøjelsen af huse på pæle lige ned til en kanal som løb ud i Golfen, i garagen holder bilerne godt nok på den ene side men på den anden side har man så tilsvarede bådende til at hænge... kanon. Vi var på swump tour og se alligatorer, meget anderledes natur men utrolig flot. På Mississippi med en ægte hjuldamper.. New Orleans er stadig rørt at Katrina og mange mennesker er flyttet derfra men det er stadig en flot by og område omkring og med deres natur og vejr er det jo helt perfekt. Deres mad kultur er også så langt fra det danske især mht krydderier og så spiser de mange former for fisk. Jeg tror vi har spist ude 10 ud af 11 aftener og prøvet meget forskelligt.
Efter 11 dage gik turen mod Memphis for vi skulle besøge Elvis som jo har lavet musikken til Lilo og Stich, det er i hvert tilfælge sådan vores børn kender ham. Vi boede på hotel et par dage og her igen på et par restauranter, den ene aften bøf og rødvin den anden aften spaghetti og hvidvin... lækkert. At se Graceland er jo i sig selv fantastisk. Jeg tror ikke rigtig vi havde forventet noget og blev faktisk meget overrasket over hvor mange mennesker som besøger hans hjem hver dag hvert år.. Det var meget fascinerende at se hans hjem og at se hvor værdsat Elvis var og stadig er især mht hans arrangement i velgørenhed og lignende.
Så gik turen videre til Chicago, hvor vi også boede på hotel og her var der en Ruby Tuesday lige op af og kan man lide burgere og frisk salat så kan det varmt anbefales og så en tur i baren bagefter... Jeg har været Au pair i Chicago så det var en fornøjelse at vise familien downtown for det er en utrolig flot og ren by. Vi så selvfølgelig Sears Tower (som det så ikke hedder mere), en bådtur og så en smut i parken for at se spejlbønnen... Shopping masser af shopping og her kan så anbefales Gurnee Mills som er ca. 35-45 minutter nord for Chicago, vi var der i 3 timer og kom ikke igennem men havde rigeligt med derfra... Chicago er kendt for deres suveræne pizzaer så jeg spiste nærmest ikke andet i de 5 dage vi var der for de laves bare ikke bedre...
Hilsen
Annette
Website: Midt Marketing