header-stars

Nordvestlige USA

header-stars

Hej Bones

Vi vil fortælle om vores tur til USA´s Vestkyst. en smuk del af USA, som alle bør se.

Vi begyndte i forstæderne til Portland og fortsatte derfra til Timberline Lodge, et smukt gammelt hotel, som ligger ved Mt. Hood, det højeste bjerg i Oregon. Timberline Lodge er bygget i 30´rnes depressionstid og var stedet, hvor Stanley Kubricks “Ondskabens Hotel” blev optaget.

Herfra fortsatte vi ned gennem indianerreservatet “Warm Springs” i det østlige Oregon ned sydpå til Union Creek. Union Creek ligger nær Crater Lake, som blev dannet efter et vulkanudbrud og er en fantastisk smuk sø og uendelig dyb. I nærheden af Union Creek ligger Natural Bridges, som er lavaformationer, der har formet broer over.

Herefter tog vi ned til The Redwoods i Californien. Redwoods er blandt verdens højeste træer og kan blive flere tusinde år gamle.Vi så mange flotte træer; det allerflotteste var dog et træ, der var bredt nok til at blive til et dansegulv. Det var I hvert fald planen for en af de tidlige indvandrere. Heldigvis lykkedes det for andre, mere miljøbevidste borgere at få dette forhindret.

Vi tog en kort tur ud til stillehavet og så ufattelige smukke stillehavskyst. Med store flotte strande, klipper og bølger.

Det sidste vi nåede at se var Columbia River Gorge og Multnomah Falls. Blandt de smukkeste steder i USA. I hvert fald et sted man skal se, hvis man nogensinde kommer i nærheden af det.

Crown point hvor billedet er taget fra, er kun en kort køretur fra Multnomah falls.

Hilsen

Ellen Clapp