Rejsebeskrivelse: Wilmington, North Carolina

Når efteråret for alvor banker på hos os i det kolde Danmark, så er det en opløftende ting at opleve den lune havluft i en af USA’s hyggelige sydstater – tilmed med udsigt over Atlanterhavet. North Carolina er en af disse lune sydstater, hvor bade- og surf sæsonen strækker sig langt ind i november.

Vi havde bosat os i udkanten af Wilmington, nemlig Wrightsville Beach, der – som navnet antyder - faktisk ligger på stranden. Der er adskillige ferieboliger i området, men november er bare ikke højsæson, så man kan få stranden og byen helt for sig selv.

Wilmington er en rigtig sydstatsby med den træge sydstatslige accent og med folk på gaden, der hilser dig ’mornin’ på deres morgen-spadseretur. Et enormt idyllisk sted, der bare emmer af fred og ro. Ikke mindst er Devon Park – meget tæt på Wilmington downtown – ren balsam for sjælen med store gamle træer, stille søer, og en enkelt kondiløber i ny og næ. Er man mere til at mærke historiens vingesus, så skal man tage ud til Fort Fischer eller løse entré til det kæmpestore krigsskib USS North Carolina. Krigsskibet lå i Pearl Harbour under 2. Verdenskrig, men er nu bragt hjem, og fungerer som permanent udstilling i Wilmington. I bedste amerikanske stil har skibet påmalet silhuetter af japanske jagerfly i det antal, der svarer til de nedskydninger USS North Carolina præsterede. Og det er ikke så få. Indvendigt er alting bevaret som i bedste krigstid med masser af informationstavler undervejs. Der er faktisk adgang til hele skibet, når man har løst sin billet, og det er virkelig et besøg værd. Hvis man ikke er interesseret i 2. Verdenskrig, når man kommer – så er man det, når man forlader USS North Carolina. Men før man helt forlader skibet, skal man huske at kigge efter Mr Jackson – en stor (og levende) alligator, der efter sigende holder til i sivene neden for skibet. Dyret skulle være op til 5 meter langt, men vi så den desværre ikke denne gang. USS North Carolina fungerer i øvrigt som målområde for et stort anlagt, årligt ironman triathlon-stævne i november (Beach2Battleship Triathlon). Så der er også noget at se på for de sportsinteresserede.

Vi anbefaler at man henlægger sin shopping til Wilmington centrum. Her vrimler det med små og spændende butikker i de smalle og krogede gader – flankeret af trimmede allé-træer og parkometre. Her mødes og blandes det typiske café-miljø fra nordstaterne med en ”laid back southern attitude”. Byen ligger helt ned til Cape Fear River – en mudret strøm, der flyder ud i Atlanterhavet ca. 10 miles væk. Herfra kan man ane USS North Carolina, og to store broer af nøgent og råt jern, der står skarpt mod en klar og blå novemberhimmel. Henrietta III er en gammel damper, der sejler rundt på floden – bestemt også billetten værd.

Frokosten indtages på Five Guys ved Mayfaire Town Center. De har præmie-burgere og refill-sodavand på menuen. Billigt og høj klasse, og selvom stedet er en del af en kæde, så anbefales burgerbaren også af de lokale – så noget må der da være om det. Vi var derinde adskillige gange, og det lykkedes os ikke at finde bedre burgere i hele North Carolina.

Tilbage til stranden: Mætte pelikaner flyver hjem, mens et par delfiner er oppe for at trække lidt luft – langt, langt ude på det havblik-stille Atlanterhav. Luften er stadig lun, og hvis man ikke er for doven og magelig, så snupper man sig en dukkert i det kølige vand inden man gør sig klar til aftensmaden. Netop med hensyn til aftensmad, så er der to steder, der blev vores favoritter: Oceanic og Ruth’s Chris Steak House.

Oceanic ligger på Wrightville Beach med udsigt til de karakteristiske moler af træ, og til de surfere, der lige skal have de sidste bølger med før de drager hjem. Herefter er der blot den kilometerlange strand og et nær-uendeligt Atlanterhav at kigge på – men det er også OK. Oceanic er en fiskerestaurant af høj klasse. Både service og mad er virkelig god, og menukortet er så indholdsrigt, at man kan få noget for enhver smag. Men vælger man dagens fisk, så er man sikker på at få noget serveret, der praktisk talt lige er fisket op fra de bølger, man sidder og kigger på. Fisken er så frisk, at selv os i Jylland har svært ved at gøre det bedre.

Ruth’s Chris Steak House er en lidt finere restaurant, men stadig et sted, hvor bøfferne knap kan blive store nok. Igen til en pris, hvor alle kan være med, og samtidig et sted, som de lokale også ivrigt anbefaler. Og hvis du giver op undervejs, så får du bare resten med hjem i en doggybag – så ved man, at man er i USA. Som et lille kuriosum kan nævnes, at salaten serveres i så god tid før bøffen, at den kan komme af vejen, før det mere interessante i måltidet ankommer. Faktisk bliver bøf m.m. slet ikke serveret før salaten er spist, og hvis man venter, så kommer de og spørger, om der er noget galt.

Vi kender nogle lokale i Wilmington, og hvis man er heldig, så kommer man med ud og lystfiske på nogle af Inner Banks –områderne sydøst for Wrightsville Beach. Der er tilsyneladende rigtig mange lokale, der er vilde med lystfiskeri, og vi havde en supersjov oplevelse. Der blev også fanget lidt…

Måske er Wilmington og North Carolina ikke lige det første, der popper op, når man påtænker en rejse til USA, men stedet er ikke desto mindre et besøg værd. Wilmington er fri for al den opskruede turist-hype, der kan forekomme på de mere kendte lokaliteter i USA, og her har man mulighed for at suge til sig af en afslappet sydstats-atmosfære, og lade stress og jag fare for en tid.