Hej

I september 2007 tog jeg til USA for at køre på den historiske Route 66 fra Chicago til Los Angeles.  Det skulle gøres på en Harley Davidson, og der var afsat 22 dage til formålet.

Route 66 er grundlagt 1926 og virkede som hovedvej indtil 1985, hvor den blev taget ud af hovedvejssystemet. i 90erne begyndte den dog at blomstre op igen, da folk begyndte at køre ruten selv. Den går derfor også nu under navnet Historic Route 66. Ruten er knap 4000 km lang, og bringer mig igennm 3 tidszoner, samt igennem staterne Illinois, Missouri, Kansas, Oklahoma, Texas, New Mexico, Arizona og Califonien.

Den første den af turen igennem Illinois, Missouri og Kansas vidste landskab, som godt kan minde om nordeuropæisk landskab. På ruten støder man på mange mindre byer, som er mere eller mindre forladte. Specielt på den sidste del af turen findes der mange små byer, som faktisk kun overlever pga. turismen.

I USA har man forsøgt at genskabe noget af den idyl, som fandtes dengang i starten af forrige århundrede ved bl.a. at genskabe tankstationer, som de så ud dengang. De er dog ikke brugbare, men mere opsat som små museer på vejen.

Grænsen mellem Illinois og Missouri blev i gamle krydset på broen ”Old Chain Of Rocks Bridge”. Efter man havde påbegyndt bygning af broen, fandt ud af, af bredden på den ene side af floden var for blød til at bære broen, og man besluttede sig for at flytte stedet, hvor den fæstner. Derfor har broen et karakteristisk knæk lige midt på.

Senere i Missouri kom vi forbi Elbow Inn, som er et lille ”værtshus” in the middle of nowhere. Ejeren har åbenbart igennem tiderne fået en del af det kvindelige kliantel til at smide BHen, for loftet var prydet af hundredvis af BHer.

Efter Missouri kom vi ganske kort ind i Kansas, hvilket næsten ikke er nævneværdigt, da ruten kun ganske kort er i Kansas. Igennem Oklahoma så vi et par af de karakteriske oliepumpemaskiner, som de nok har brugt i overflod tidligere. Landskabet ændrer sig nu stille og roligt imod det mere tørre, og varmen tager til.

I Texas ankommer vi til Amarillo, som er hjemsted for ”The Big Texan Steakhouse” – stedet hvor man kan få en 2,2 Kg steak med tilbehør. Spiser du hele steaken inkl tilbehør, ja så koster den dig såmen ikke noget. I flg. Stedet kunne ca hver 4 mand og hver 5 kvinde formå at gøre dette.

Længere henne af ruten i Texas støder man på Cadillac Ranch. En landmand syntes det kunne være sjovt at begrave en hel stribe Cadillacs i jorden, så hele motorpartiet var begravet og kun bagenden stak op. Med tiden er det blev et tilløbsstykke, som mange kommer og ser, og de nu grafittimalede biler står majestætisk alene på marken.

Det er kort efter her, at vi kommer til ”Midpoint Café”, som som navnet antyder ligger præcist midtvejs imellem Chicago og Los Angeles.

Turen byder nu på de lange lige stræk uden ret meget at se undervejs, hvor man virkelig kan få kørt og se nogle virkelig flotte landskaber. Det er også her, at forfaldet begynder at skinne tydeligt igennem. Forladte og faldefærdige huse, rustne biler, huse der engang har huset hoteller, restauranter mm som alle er bukket under for den manglende trafik på vejen, da de store Interstate veje blev grundlagt.

I Arizona støder vi på ”Monument Vallye”. Stedet som en del nok vil kunne huske fra gamle western film, hvor specielt John Wayne udspillede sin rolle. Turen fortsætte igennem indianerreservater, som efter eget ønske har valgt at være ”tørre” områder, forstået på den måde, at der ikke kan købes alkohol i reservaterne. Det forhindrer nu ikke de lokale indianere at tage udenfor området, købe deres alkohol og fortsat leve deres til tider sørgelig eksistens. Et kedeligt bevis på, hvordan den hvide mand har fortrængt alle de lokale, da de kom til landet.

Vi støder ligeledes på Page Dam. Den 2. største dæmning i hele Colorada flodens mange grene, kun overgået af Hoover Dam på grænsen imellem Nevada og Californien. Denne dæmning er et imponerende stort bygningsværk, som holder en helt utrolig mængde vand tilbage.

Herefter starter indkørslen til Grand Canyon. Dette er et område, som selvfølgelig kulminerer i selve Grand Canyon, og som næsten er ubeskriveligt selv med billeder. Dette er et af de steder, jeg mener, man bør unde sig selv at se en dag. Efter Gand Canyon satte vi kursen imod Los Angeles. Her kommer vi igennem en ørken, hvor regn er noget der kommer yderst sjældent. Dog havde det lige regnet dagen før, så den dag vi kørte der, var temperaturen kun ca. 30 grader. Temperaturer på op imod 45 grader er ikke usædvanligt her. Sidste store seværdighed på ruten var Bagdads Cafe, som er nok er udødelig gjort igennem filmen af samme navn.

Efter dette ankommer vi til Los Angeles, hvor jeg bemærker, at selve bebyggelsen til Los Angeles allerede begynder 70-80 km før centrum, hvor interstate vejen stille og roligt kommer fra 1 spor og ender i en 6 sporet vej, hvor der selv den højhellige søndag vi ankommer, er trafik som var det en mandag eftermiddag i København.

For mere læsning om denne tur, se http://www.mivi.dk/mivi/usaroute66/index.php

 Med venlig hilsen

Michael Vilhelmsen