Jeg har efterhånden brugt en del somre i californien, men i år prøvede jeg noget nyt som jeg klart vil anbefale andre.
Vi vågnede en lørdag morgen og følte for at være spontane, så vi hoppede ud i bilen og begyndte at køre fra Los Angeles hvor vi boede. Vi endte Ved Sequoia national park, som bliver til Yosemite national park hvis man køre langt nok.
Naturen i Sequoia er så fantastisk at det føles som at køre ind i en helt anden verden. Der er så mange små veje og stier at man kan bruge flere dage på at køre rundt og se det hele, det er vandre ruter, camping osv. En del af det man kan se og opleve der er " the giant forrest" som består af KÆMPE Redwood træer. Det er uvirkeligt så store de kan blive, og det er helt fantastisk at køre og gå og se på. Desuden er der som i alle national parker skilte med info om hvad man ser hele tiden, hvor der bla. står mange interessante ting om træerne, og naturen som man kan se.
Denne tur er både en god flerdages tur, men også en fantastisk enkeldags tur hvis man alligevel er i Los Angeles området, og gerne vil se andet end de normale turist attraktioner og andet natur end de forskellige strande og skove omkring byen.
Mange hilsner Louise Jørgensen