header-stars

Solvang Californien

header-stars

Hej!

Er man dansker eller nordmand,og savner man lidt danskhed på sin rejse til USA - så er det sjovt at besøge byen Solvang, som ligger tæt på kysten i Californien. Her kan man se bygningsværker og mange sjove ting, som folk forbinder med danskere og Danmark. Der bor mange danskere i byen, og flere steder kan man finde små bagerier, som rent faktisk er drevet af danskere. At man så finder amerikanere bag disken er en anden sag. Disse landsmænd har ført koncepter videre fra danske bagerier, og man kan f.eks. købe sig en spandauer. Om end ikke for smagen, så for nostalgien! For to år siden kostede den mig 20 kr og smagte af pap, men det var en meget sjov ting at prøve. Eller en stor fastelavnsbolle med masser af fløde, som får tænderne til at løbe i vand. (se billede)

Der findes også mange små spisesteder, hvor man kan få sig et ærligt stykke højt-belagt smørrebrød eller hjemmebagte æbleskiver efter en gammel dansk opskrift. Så har man været i USA over en lang periode ligesom mig, eller ønsker man sig bare en fornøjelig oplevelse, så er det et alletiders sted at bruge lidt tid. De gør et hæderligt forsøg på at holde det troværdigt! Det bringer i hvert fald et smil frem, når man ser gamle møller, danske efternavne på butikker og restauranter og et billede af Dronning Margrethe og Prins Henrik i en yngre version.

Herudover kan man på forskellige museer se gammelt traditionelt dansk håndværk og andre danske opfindelser. Så der er noget for alle, og så har man en sjov historie at fortælle, når man kommer hjem.

Hilsen Jørgen

Website: Midt Marketing