header-stars

Stratosphere Las Vegas

header-stars

Hejsa.

 For et par år siden tog min kæreste og jeg 14 dage i Las Vegas. Det var en fantastisk tur, og når man smager det lækre mad i de forskellige buffeter, får man lidt forståelse for amerikanernes størrelse

 På hver eneste hotel er der en restaurant med den lækreste buffet. Prisleje var ca. $30 for en aftensbuffet, og der var de lækreste ting at vælge imellem. Hver eneste buffet var delt op i flere elementer, fisk, supper, Italien (pizza), lidt mexicansk, et dessertelement og selvfølgelig Kød! De kan virkelig finde ud af at lave en god steg og skære den. Der stod en mand ved kødet og skar, hvad man nu ville have. Så fik man serveret et skønt stykke kød, og gik bare alle de gange man havde lyst til.

 Skal man til Vegas, så kan det virkelig anbefales at prøve en buffet. Der er gerne meget af det samme på de forskellige hoteller, og kvaliteten er virkelig i top hele vejen igennem, så hvilket hotel man vælger betyder ikke så meget på den front.

 Vi var også på restauranten i Stratosphere og spise - Det var en vild oplevelse, da restauranten drejer rundt mens man sidder og spiser, så man får hele udsigten med.

Et par dage inden vi reserverede bord, holdt vi øje med, hva tid på dagen det begyndte at blive mørkt, og bestilte så bord, så vi fik udsigten både i dagslys og i mørket med alt Las Vegas lyset. Nåh ja, deres smør er formet som tårnet.

 Og I kan lige tro vi skal tilbage til Las Vegas igen snarest muligt.

 Hilsen Maria