header-stars

Tips i New York

header-stars

Her er et lille uddrag fra min rejsehistorie i staterne

 

MORGENMAD: PHILLY'S CHEESE STEAK

Vi havde sat vækkeuret, så vi kunne komme tidligt op, få pakket ned og nå at nyde lidt mere af Philadelphia, inden turen gik mod New York igen, men vi havde lidt svært ved at komme ud af fjerene...

Vi var derfor først klar til at finde lidt morgenmad 10.30, og da vi ikke kunne finde nogle steder med europæisk morgenmad, valgte vi i stedet at tage en tidlig frokost: Philly's Cheese Steak til mig og en Sandwich med skinke og ost til hende - incl. curly fries.... Noget af en start på dagen, men det smagte godt :)

MEGABUS

Ved et tilfælde havde vi i Washington set, at der er et firma, der hedder Mega Bus, hvor man kan købe billede busbilletter fra $ 1. Det lykkedes derfor at komme fra Philadelphia til New York for $ 2,5 for os begge - incl. skatter!!! Noget af en besparelse i forhold til, at vi skulle give $ 126 for at komme fra Washinton til Philadelphia. (Desværre kørte den billige bus ikke fra Washinton til Philadelphia...)

Turen gik fint- vi fik begge hvilet lidt på vejen, så vi var friske til at komme på lidt sightseeing i NYC.

MILLENNIUM UN PLAZA HOTEL

Vi tog en taxa til hotellet, og følte os lige fra start meget underdressed, da alle folk omkring hotellet stod i jakkesæt, små nederdele og stilletter, mens vi kom i shorts og kortærmer... Men vi fik en fin velkomst, hvor vores bagage blev læsset og kørt til dørs!

Vi bor på 32. etage, så det trykker lidt i ørene. Heldigvis er det lykkedes os at få et rygerværelse, da der er lidt langt ned for at ryge :)

Hotellet ligger på Midtown Manhatten, og vi har en SKØN udsigt oppe fra denne sals højde. Vi kan se East River til venstre, Downtown Manhatten lige ud samt Midtown Manhatten (herunder Crystler Building og Empire State Building) til højre.

TIMES SQUARE

Efter vi havde fået chekket ind, tog vi ind til Times Square for at se, hvilke Musicals der var rabatter på i aften. Vi vil gerne se enten The Lion King eller The Little Mermaid, men desværre var ingen af de to forestillinger på bud. (Man kan fra klokken 2 af købe billetter med 30-50& rabat inde ved Times Square til en forestilling samme aften, men man ved ikke før kl. 14, hvilke forestillinger der er tale om. Vi besluttede os for ikke at stille os i kø, men i stedet at gå lidt rundt og nyde stemningen samt købe lidt souvenirs.

PLANLÆGNING

For at tilfredsstille hendes planlægnings-gen, tog vi ved 20-tiden tilbage til hotellet, for at planlægge de sidste dage i New York. Vi har alt for lidt tid, i forhold til alt det vi gerne vil nå. Indtil videre er planen, at vi går på Sigtseeing i Midtown og Downtown Manhatten i morgen. Om aftenen tager vi en forestilling på Broadway og satser på, at Løvernes Konge er på tapetet :) Ellers bliver det en anden forestilling, da Løvernes Konge i forsalg koster over 600 kr.

MICHELIN RESTAURANT

Godt sultne begav vi os ved 22.30-tiden ud i byen for at finde noget at spise. Der var allerede en del spisesteder, der havde lukket, så vi besluttede os for at tage den første og bedste restaurant vi fandt.

Vi fandt en lækker italiensk restaurant, men menukortet (og ikke mindt priserne) mindede langt fra om de andre italienske restauranter vi har været på. Efter vi havde bestilt ( lasagne og grillet kylling i hvidvinssause med persillestegte kartofler og sauterede squas) fandt vi ud af, at restauranten var med i den berømte Michelin Guide, hvor kun meget anerkendte restauranter kan få en omtale... Maden og betjeningen var god, men ikke så god, at vi vurderede, at den fortjenete en plads i guiden :-/

Men nu er en fin restaurant prøvet, og vi har for først gang prøvet at bruge over $ 80 på aftensmad (Vi betaler typisk mellem $ 25 og $ 55 incl drikkepenge - vi skal give min 10% procent og helst 15 -20 % i drikkepenge herovre)

EMPIRE STATE BUILDING

Eftermaden begav vi os op mod Empire State Bulding for at få et aftenvu udover byen - det er blevet anbefalet af alle guide, at tage derop eftermørkets frembrud) Da vi kom frem undrede vi os over, at de ikke var kø, og vi overbeviste os selv om, at det nok var fordi, at det var så sent (Omkring midnat).Der står nemlig i alle guidebøgerne, at man undgår kø, når man tager enten meget tidligt eller meget sent derop. Vi blev desværre smidt lige så hurtigt ud, som vi kom ind - det viste sig, at elevatorerne til 82. etage samt til 102. etage var under reparation, så der var lukket :o(

 Vi var i staterne i 2 måneder samlet og havde de fedeste oplevelser. især New york var en fed oplevelse.

 Hilsen Asbjørn Michno

Website: Midt Marketing