header-stars

Top 6 NY to LA

header-stars

Hej Bone’s

September 2010 tog min veninde og jeg på en uforglemmelig tur igennem USA i en minibus tværs igennem sydstaterne fra New York til Los Angeles, sammen med 8 andre mennesker vi ikke kendte. Hvilken oplevelse det blev. Så mange steder vi så, så mange minder vi fik, men her giver vi vores top 6 af de mindre seværdighed, (da der er skrevet så meget om de store) som vi mener du ikke må gå glip af i det 20 stater vi krydsede:

Philadelphia, PA: Selvom det ikke er én af de største top attraktioner, så giv dig alligevel tid til at opleve lidt af USA’s fortid ved at besøge et af landets ældste byer. Luften her er tyk af betydningsfuld historie, da det var her USA's uafhængighedserklæring blev skrevet i 1776. Vi fik bl.a. en gratis rundvisning ved Independence Hall hvor de 13 kolonier mødtes og diskuterede uafhængighedserklæring, samt underskrev den. Og Independence Square hvor uafhængighedserklæringen blev læst op for første gang. En lille gåtur nord leder dig hen til Christ Church, hvor du finder Benjamin Franklins grav. Hvis du vil spise som amerikanerne så prøv Jim’s Steaks, der absolut ikke sparer på fedtet, men man kan ikke komme uden om at det smager godt.

Knoxville, TN: American football var også en ting vi bare måtte tæt på. Vi holdt derfor et stop i Knoxville, da det viste sig at Tennessees Universitet skulle spille her imod Florida Universitet. Det var umuligt at få billetter, da der var udsolgt med 102.000 mennesker på stadion. USA er stor! Så vi fandt os en bar tæt ved. Atmosfæren var fantastisk, alle bar orange – Tennessees farve - og der manglede ikke den mindste dedikation. Tennessee tabte desværre, selvom kampen på et tidspunkt var tæt. Men det var alligevel en oplevelse vi ikke vil have gået glip af.

Birmingham, AL: Den største by i Alabama, hvor historie også er blevet skrevet. Her så vi bl.a. 16th Street Baptist Church, som havde været stedet Ku Klux Klan havde bombet i 60’erne og dræbt 4 sorte piger. Lige ved siden af finder man Kelly Ingram Park, hvor flere skulpturer og monumenter er opstillet, som et symbol på menneskerettigheder. Du finder bl.a. en sten hvorpå der er skrevet et citat af Anna Frank: ”How wonderful it is that nobody need wait a single moment before starting to improve the world.”

New Orleans, LA: Snyd ikke dig selv for en Swamp boat tour i Louisiana. Her var vi helt tæt på alligatorer, så det var lige før vi kunne tælle tænderne når de åbnede munden. Vores guide fordrede dem nemlig med skumfiduser, som de åbenbart elskede. Dette var en af de unikke oplevelser.

Drive Inn Cinema, Carlsbad, NM: Hvis du alligevel skal forbi Carlsbad Caverns, som er en fantastisk stor grotte at se, så overnat i Carlsbad og oplev en ægte amerikansk drive Inn Cinema. Vi havde 3 film vi kunne vælge imellem og efter vi blev enige om én kørte vi vores minibus hen foran skærmen, tunede vores radio ind på den rigtige kanal og kunne ellers sidde der under stjerneklar himmel.

Peggy Sue´s 50s diner, CA: Denne diner, som du finder på Road 15, hvilket var på vores vej fra Las Vegas til Los Angeles, er virkelig et sted som er værd at besøge. Når du træder ind af døren er det som at være tilbage i de gamle 50’erer. Sådan forstiller vi det os i hvert fald. Stedet her har sin gennemførte stil og maden kunne ikke være mere amerikansk. Cheeseburgeren med pomfritter kan anbefales. Gå heller ikke glip af deres have som har dinosaurus skulpturer til udstilling samt King Kong. Begge må ikke fodres, står der på infoskiltene!

USA er stor men vi oplevede alligevel meget på vores 21 dage fra vest til øst. Det har været en fantastisk oplevelse som vi har været utrolig glade for og som vi kun kan anbefale til andre.

Hilsen Mariane og Lisette