header-stars

Tværs over USA

header-stars

Hej Bone's,

Min kæreste og jeg rejste rundt i USA i 3 måneder i 2008.

Florida:

Hele turen startede i Florida, hvor vi lejede en bil og kørte tværs over landet og endte i LA.

Da vi havde haft nogle dage i Miami Beach, hvor vi boede i North beach var vi desværre nødt til at tage videre pga. orkanen Ike der ramte Florida. Så vi fik både oplevet Miami Beach med det gode vejr, stranden, nattelivet og oplevede de voldsomme vind- og vejrforhold de nogle gange har.

Anbefalinger til Miami Beach: Unge skal helt klart bo i South Beach, da det er der det hele sker. Folk der rejser og gerne vil slappe lidt mere af, skal nok vælge North Beach.

Herefter gik turen videre til Tampa i nogle få dage, hvor vi var i en forlystelsespark der hedder "Bush Gardens". Det er både en forlystelsespark og zoologisk have. Dette kan varmt anbefales!

Så var det videre til Orlando, hvor alle temaparkerne skulle besøges. Dette er Kennedy Space Center, Disney Land, Sea World og Universal. Her foretrak vi Sea World, da man havde rig mulighed for at få nærkontakt med en masse dyr bl.a. fodre delfiner.

Georgia:

I Georgia rejse vi videre til Atlanta, hvor vi bl.a. besøgte CNN, Georgia Aquarium og World of Coca-Cola. Georgia Aquarium påstås at være verdens største akvarium målt på kubikmeter. Det er også et af de meget få steder de har hvalhajer som man kan se.

Texas:

I Texas var planen at være i Dallas og Houston, men Houston blev aflyst pga. Ike orkanen nu var nået dertil (samme som vi stødte på i Miami). Så derfor var vi kun i Dallas. Her fik vi set stedet hvor JFK var blevet myrdet og det sted der blev skudt fra, var blevet lavet om til en museum, hvor alt var beskrevet. Dette kan varmt anbefales! Vi var også ude på den ranch hvor tv-serien Dallas blev optaget.

Colorado:

Her boede vi i en lille by der hedder "Loveland" som er rigtig tæt på Rocky Mountains. Det var en fuldstændig fantastisk natur der var her. Vi vandrede op til et vandfald der hedder Alberta Falls hvilket var helt unik. Man kunne gå på kæmpe sten ude i vandet og komme helt tæt på. Der var også den flottest sø, Bear lake. Vandt var helt blik stille og skoven omring var så flot. Der var en masse gule træer blandet med alle de alm. grønne. Det var vildt flot. Denne natur oplevelse var så god, så hvis man kan lige sådan noget, SKAL det gøres. Det var intet mindre en fantastisk.

Arizona:

Her skulle Grand Canyon selvfølgelig opleves. Vi brugte en dag på at gå og køre rundt til de forskellige udkigsposter osv. Dagen efter bestemte vi os for at melde os til en sejltur nede på selve floden "Colorado River". Dette var en heldags tur. Vi mødtes på et hotel kl 5 om morgene, kørte 2 timer, for derefter at sejle i ca. 10 timer. Det var en vildt fed måde at opleve Grand Canyon på. Man kan virkelig se hvor kæmpe stort det, når man sejler helt tæt på klipperne. Vi så bl.a. nogle skrifter i klipperne, som stammer fra indianerne. Og guiderne kunne nogle rigtig gode historier om det hele. Vandet i floden var simpelthen så koldt, og det bliver (vidst nok) ikke meget varmere end de 5 grader. Hvis man har mulighed for at gøre dette, så giver vi de varmeste anbefalinger. Det er en fantastisk oplevelse, som vi aldrig vil glemme.

Californien:

San Francisco blev vores første stop. Her så vi Gloden Gate Bridge, Fishermans Wharf, og alle de søløver der holder til nede ved Pierne. Det var vildt sjovt at se alle de søløver. Vi underede os over alle de underlig lyde og der lugtede vildt meget af fisk. Så vi gik efter lyden og se de 100-vis af søløver der lå og solede sig. Vi var også ude og besøge fængslet Alcatraz, hvor bl.a. Al Capone har siddet. Her får man en rigtig god guidet tour med en båndafspiller, så man kan få det på de forskelluge sprog. Der var også bevaret et hul i væggen en af de indsatte prøvede at flygte igennem. Til sidst i San Francisco kørte vi over broen til Muir Woods, hvor der er kæmpe træer. Det var helt vildt så store de var. Rigtig sjovt at se.

Så gik turen videre til LA, hvor vi boede i West Hollywood og så selvfølge Walk of Fame, var på tour rundt og se alle de steder hvor der bor kendte personer. Vi oplevede at der var Halloween karneval i byen. Folk var gået helt amok med udklædning, de går virkelig meget op i det. For at beskrive størrelsen af dette karneval kan det sige at der var ca. 250.000 mennesker til det. Det var virkelig en god oplevelse også at opleve en Amerikansk højtidelighed helt tæt på.

I LA var vi også ude og se Warner Brothers Studio. Dette var virkelig godt og jeg vil helt klart tage der ud igen, næste gang jeg kommer til LA. Her så vi bl.a. settet fra "Friends" og sad i sofaen på Central Perk. Vi så det sted hvor Spiderman er blevet filmet, et af afsnittene til Sex And The City. Det er også her Ellen Degeneres show "The Ellen Show" bliver filmet og der var Halloween special, så der var fyldt med mennesker der var klædt ud også.

Hawaii:

Lad mig starte med: Hawaii er et af jordens dejligste steder. Vi ankom til øen Oahu, byen Honolulu og startede i Waikiki Beach. Det er et af de mest afslappende og behagelige steder jeg nogensinde har været. Her havde vi vores første surfleksion, hvilket man jo skal have når man er på Hawaii. Det var vildt sjovt, men hold op hvor bliver man øm i hele kroppen. Vi var også ude at svømme med delfiner, hvor de bl.a. skubbede os frem i vandet med deres næser under vores fødder. Det var en virkelig god og dejlig oplevelse. PÅ Hawaii var vi også ude at svømme med hajer. Dette skal så meget anbefales. Det starter med at man sejler 3 mil ud det flotteste hav. Så er der et bur i vandet og så kommer der ellers bare en masse hajer. Tror der var 20 omkring os da vi var nede i vandet. Der var også en tigerhaj blandt dem, som vi fik at være var ret sjældent. Det var helt klart stjerne oplevelsen på Hawaii, det var så vildt og grænseoverskridende. Virkelig fedt!

Vi var selvfølgelig også ude og se Pearl Harbor og høre alle historierne fra den gang det blev angrebet af japanerne.

En anden virkelig god oplevelse var at snorkle. Der var det flottest sted der hedder Hanauma Bay. Der var koralrev over det hele med de flottest fisk, det klareste vand og utrolig flotte ting. Dette skal også opleves!

Håber i kan bruge denne mail omkring vores oplevelser. Det er hvertfald rart at dele dem.

Mange hilsner

Jacob og Lotte