Highway 101 –på cykel!

Min bror og jeg er vilde med nye eventyr, og i USA tilbagelagde vi 2500 km på cykel. Vi cyklede fra Vancouver i Canada til San Fransisco i Californien. Det tog os 4 uger, og det var en fysisk hård men uforglemmelig tur gennem smuk natur og med masser af oplevelser.

Gennem det meste af turen overnattede vi i telt; gerne i nationalparker, hvis muligheden var der.

Vi startede vores tur i Vancouver og cyklede sydpå. Vi cyklede ned til en nationalpark med verdens højeste træer –Red Wood graner. Vejen hed Avenue of the Giants, og der var endda et træ, der var så enormt, at en en bil kunne passere igennem det. I parken sov i telt om natten.

Derefter cyklede vi videre mod Seattle, hvor min bror har nogle bekendte, som vi kunne bo nogle dage hos. De tog os med til privatfester med typisk amerikansk barbeque på menuen. Disse besøg gav os et indblik i amerikanernes uforbeholdne gæstfrihed. De tog os også på sightseeing, som bl.a. inkluderede et besøg på Space Needle –fantastisk udsigt!

Efter Seattle cyklede vi længere sydpå og nåede den nordligste beliggende regnskov, vi har på kloden –Olympic National Parc. Her slog vi vores telt op ved en rindende bæk og lavede mad over bål.

Et langt stykke gennem Oregon cyklede vi langs kysten. Stillehavets bølger brød med kæmpe kraft mod klippekysten og sælerne lå på rad og række. Vi kom ikke igennem så mange byer, men Oregon har en fantastisk smuk og vild natur.

I flere af de nationalparker, hvor vi overnattede, skulle vi først skrive under på en formular, hvor parken fralagde sig ethvert ansvar, hvis man blev spist af en bjørn. Mad og tandpasta, som bjørne åbenbart har en forkærlighed for, skulle lægges udenfor teltet i en såkaldt ”Bjørneboks”, som var en lukket kasse. Nogle gange, når vi stak hovedet ud af teltet om morgenen, stod vi næse mod næse med vaskebjørne. Det var nu ikke os, de ville sætte tænderne i, men derimod det affald, som menneskerne havde efterladt.

Vi sluttede vores tur i San Fransico, som er en skøn by. Befolkningen virker helt fordomsfri og imødekommende, og byen ligger i flotte omgivelser. Her fik vi virkelig sat vores kondi på en prøve, da vi cyklede om kap med de berømte ”cable cars” op og ned ad de vildt stejle veje. Nogle af vejene er så stejle, at fortovet er erstattet af trapper.

I San Fransisco boede vi i en lejlighed hos nogle bekendte. De tog os med på en restaurant, som hedder ”Stinking Rose”. Og vi fandt ud af hvorfor: Alt. de serverede, indeholdt hvidløg. Vores menu bestod af marinerede hvidløg med hvidløgsbrød, derefter hovedretten som var grillet hvidløgskylling med hvidløgskartoffelmos og marinerede hvidløg, og deserten var is med .... hvidløg!

”Stinking Rose” var bestemt en oplevelse, men kan altså ikke hamle op med et besøg på Bones!

Når vi spiser på Bones, tænker jeg altid tilbage på vores fantastiske cykeltur på Highway 101.