header-stars

Viva Las Vegas

header-stars

Viva Las Vegas!!

Efter fjorten dage ved USA´s vestkyst og en masse fantastiske oplevelser i byer som Los Angeles og San Francisco endte tre danske piger deres eventyrlige rejse med et tredages ophold i byernes by - LAS VEGAS.

 Efter anbefaling fra vores amerikanske venner valgte vi at bo super billigt (og højt!) på The Strip´s højeste hotel The Stratosphere. Hotellet ligger i den ene ende af Strippen og er en del billigere end de øvrige store hoteller. Man kan tage en elevator til toppen, hvor tre kæmpe forlystelser hænger ud fra taget med udsigt ud over hele Las Vegas - det er virkelig en oplevelse og sjovt at se byen fra toppen, ikke mindst udsigten ud over ørkenen og den mindre pæne del af Las Vegas. Og på taget er der en "European Pool" til fri afbenyttelse for kvinder, mens mænd må betale den nette sum af ca. 20 kr. for at "se topløse piger" (amerikanere tror, at alle europæerne bader topløs, derfor navnet "European Pool").

 Everything is bigger in America

Ingen ferie i Las Vegas uden casino og spillemaskiner - og hvorfor ikke muntre sig med en kæmpe udgave af en enarmet tyveknægt. Det er sjovt at spille og det kan gøres super billigt. Smid blot en enkel endollar seddel i maskinen og spil i flere minutter for pengene (gevinsten er naturligvis ikke overvældende, når indsatsen ikke er større!). Bonusinfo: de der spiller på maskinerne, får gratis cocktails af sjove og meget naturtro amerikanske servitricer.

 Bellagio by Night

Tips fra lokale venner er et sikkert hit, især i en by som Las Vegas. Der er vandshow uden for Bellagio hotellet hver halve time, men der er ofte meget kø og det kan være svært at se for de mange mennesker. Hvorfor ikke aflægge det super fancy kæmpehotel et ægte amerikanervisit og tage plads i baren. For 10-15$ kan du købe de lækreste cocktails (Cable Car kan varmt anbefales!), og når tiden nærmer sig for vandshowet/springvandet, kan du gå ud på den tilhørende balkon og se showet fra 1. række. Det var virkelig en oplevelse!

Las Vegas er på overfladen en kunstig og lidt mærkelig by, men går man bag facaden er det en by, der har masser af sjove oplevelser at byde på!

 

Hilsen

Sascha

Website: Midt Marketing